Rygeværelset

Rygeværelset fungerer som forværelse til Borgersalen.

Rygerværelset er delt i to. I den første del er der glasdøre ud til to balkoner, der er placeret i rummets sider: en til den ydre gård og en til den indre, dvs. Rådhushallen. I den næste del er der garderobestativer og toilet.
Den mest fremtrædende udsmykning i Rygeværelset er sølvopsatsen på bordet i midten. Væggene er hvide, og der er ophængt sølvplatter. De fleste er gaver i anledning af byens 80 års jubilæum i 1967. Gulvet er udsmykket med terasso og mosaikstifter. 

I Rygeværelset måtte man selvfølgelig ryge: sølvopsatsens forgænger var en opsats i messing fra den gang Borgerrepræesntationen hed "De 32 mænds råd" med plads til medlemmernes cigarer på numrererde pladser. Rygeværelset blev brugt til konversation og avislæsning. Der var ikke andre møbler end de fire bænke, der er vægfaste og bordet i midten. Sølvopsatsen af Gefion kom til 1905 som gave fra Den Sjællandske landbrugsforening som en tak til kommunen for gennemførelsen af den store landtbrugsudstilling samme år. Rygeforbudet trådte i kraft i 2005.


Find fem fejl: I terassogulvet kan man finde fire fejl lige indenfor døren (fra Borgertrappen). Den mest tydelige er de parvise, sten der er sat forkert i et sort felt til højere.  Efter at have fundet de fire første fejl på gulvet indenfor, går vi ud på balkonen til gården og finder den femte her. En af balkonens balustre er nemlig ikke magen til de andre. Den vender nemlig på hovedet.