Rådhusklokkerne og uret

Klokkerne ringer ca. 90 meter over byen.

Klokkerne slog førte gang manuelt nytårsnat år 1900. Ved midnat mellem 1903 og 1904 slog uret ved hjælp af verdens første elektro-mekaniske urværk bygget af Kemp & Lauritzen.

De to maskiner, som man kan se på vej op i tårnet spiller henholdsvis melodien og drejer viserne. Selve uret står i stuen i et aflukket rum, hvorfra det sender elektriske pulser til maskinerne i tårnet.

Time- og kvarterslag er komponeret af Thomas Laub, som har valgt tonerne H, A, G og E.

Derefter har P.E. Lange-Møller komponeret klokkespillet ”Vægtersangen”, der lyder kl. 12, 18 og 24. Det var det første klokkespil i København siden Vor Frue Kirke brændte i 1807.

Klokken er på slaget i det sekund den første lyd høres.

Rådhusklokkerne vejer til sammen næsten 6000 kg. og består af fire kvarterklokker og en fuldslagsklokke, der vejer ca. 3000 kg.

Anskaffelsen af klokkerne

Arkitekten bag rådhuset var sammen med komponisten Lange Müller og organist Thomas Laub rejst til Tyskland i sommeren 1897. Her skulle de se og høre forskellige klokker og udvælge en støber. Valget faldt på klokkestøberne Petit & Gebrüder Edelbrock i flækken Gescher ved Koesenfeld i Westfalen.

Der skulle senere vise sig, at blive lidt knas med leverandøren af klokkerne. Det startede allerede på støberiet, hvor den store timeklokke revnede ved et uheld, og da samtlige klokker blev leveret i efteråret 1898, havde flere fejl i tonen. Timeklokken måtte en tur tilbage til Tyskland, mens tonen på kvartersklokkerne kunne rettes med en affiling.

I december 1899 var alle monteret, stadig viste der sig problemer med timeklokken, men med en affiling på 2 ½ mm. blev den erklæret godkendt.