Rådhusbiblioteket

Rådhusbiblioteket ligger på anden sal i hjørnet ud til Rådhuspladsen og Vester Voldgade og består af et læseværelse og et bibliotek.

Rådhusbiblioteket i forhuset på 2. sal er i dag indrettet som læseværelse. Her kan studerende eller andre der har behov for at fordybe sig i fred og ro komme i rådhusets åbningstid i hverdagene mellem kl. 9 - 16.

Rådhusbiblioteket er rigt udsmykket, ikke mindst lægger man mærke til mange fint udskårne bogreoler og "balkonen" i bibliotekssalen. Gitrene i reolerne foran hylderne skaber arkitektoniske referencer til antikkens biblioteker og biblioteket i Alexandria.

Over døren i læseværelset der fører til biblioteket ses et maleri af P.S. Krøyer. Billedet forestiller arkitekt Martin Nyrop i samtale med konduktør Emil Jørgensen på Vægtergangen. I baggrunden står murermester Krone. De tre herrer er i gang med at håndtere det tekniske.

Læsesalen i biblioteket er også en mindestue for besættelsen med en tak fra frihedsrådet og et skudhul i væggen fra den 9. april 1945.

Rådhusbiblioteket åbnede sammen med rådhuset 1903, (havde dog sin forløber). Formålet var at give borgerrepræsentationens medlemmer, det vil sige politikerne, adgang til viden til at håndtere demokratiet. Biblioteket var oprindelig tænkt alene at servicere borgerrepræsentanterne men siden 1917 offentligt tilgængeligt bibliotek, på lige fod med Københavns øvrige biblioteker. Borgerrepræsentanternes vigtigste udvalgslokale C har direkte adgang til biblioteket og til borgermøderne holdt biblioteket ekstra åbent. Rådhusbiblioteket var på denne måde den tids computer. I foråret 2015 besluttede borgerrepræsentationen at lukke biblioteksfunktionen. Siden lukningen står udvalgte bøger tilbage (den originale samling bestod af ca. 25.000 bøger) da Borgerrepræsentationen vedtog lukningen med et ønske om at bevare stemningen.
 


Stolene:
Stolene i læseværelset er hentet fra Københavns femte rådhus, fra selve borgersalen. De er altså fra 1815. Nyrop flyttede på denne politikerne til bordet med det mulige budskab: "Sæt jer ned og læs!"

Levnedsverset:
I rådhusbibliotekets loft står Ambrosius Stubs levnedsvers:

Fødes, Græde, Svøbes, Ammes
Vugges, Tumles, Bæres, Gåaae
Tugtes og i Tvang anammes
Lege, Voxe, Tanker få

Elske, Bejle, Giftes, Mages
Lykke veltes ned og op
Ældes, Svækkes, Døe, Begraves
Det er alt vort levneds lob

Verset sidder på bjælker båret af blæksprutter der referer til tidskriftet "Blæksprutten", der indeholder politisk satire fra 1880'erne og frem til 2013 (hvor tidskriftet lukkede). Den korte udgave af historien er, at hvis de kloge hoveder ikke forstår at de bærer på livet og de ikke kan relatere til det, så kan deres viden være lige meget. Budskabet til politikerne er med andre ord: "Pas på at ikke kloge jer!"

Skudhullet:
I læseværeslet er et skudhul på væggen fra den 9. april 1945. Straks inden tyskerne tabte krigen, på fem års dagen for besættelsen holdt modstandsbevægelsen et stille minut på rådhuspladsen for faldne modstandsfolk. Fra dagmarhus hvor der var opstillet maskingeværer på taget blev der skudt hen over pladsen og fem kugler ramte rådhuset - det ene hul som endnu kan ses på væggen i Rådhusbiblioteket bliver ikke ordnet, men sidder tilbage som minde fra krigen.