Rådhushaven

Adgang til Rådhushaven sker gennem porten på HC Andersens boulevard.

Rådhushavens åbningstider :
Alle dage kl. 0900 - 16:00

Rådhaven gemmer sig inde bag rådhusets mørke mure, en lille oase midt i byen med træer, blomster og springvand. Et dejligt stille og roligt anlæg tæt på Strøget. Haven er åben alle årets dage. Adgang fra sideporten dog kun fra maj til oktober. Enkelte lukkedage kan forekomme. 

Rådhushaven hed oprindelig Rådhusgården - eller den ydre gård i modsætning til Rådhushallen, den indre gård. Det oprindelige haveanlæg lå ud til H. C. Andersens Boulevard (da det hed Vestre Boulevard). Haven var omgivet af en flot mur med redskabspavilloner, espaliers på gangene og mange bænke. Haveanlægget var et meget populært udflugtsmål, hvor familier kom med deres børn og fodrede duerne og legede. I 1954 byggede man den nye Langebro. I den forbindelse blev haven afviklet for at gøre boulevarden bredere. De mange flotte blomster i bedet langs Rådhuset, gør det ud for den gamle have. På rådhuset kalder vi blomsterbedet havens dårlige samvittighed.
I 2005 førte man i anledning af Rådhusets 100-års jubilæum Rådhusgården tilbage til dens oprindelige udseende.

Der er muligvis religiøse undertoner i havens plan.


Bjørnespringvandet: Nogle gange kalder vi bjørnen der sidder midt i gårdens springvand for verdens tørstigste Bjørn. Oprindelig sprøjtede vandet så strålerne ramte munden. Men i blæsevejr sprøjter vandet udenfor, så der er skruet ned for trykket. Nu sidder Bjørnen i midten af springvandet uden at vandet rammer munden, altså er den altid tørstig. Bjørnen blev lavet af Joakim Skovgård  og kummen er af Thorvald Bindesbøl.

Figentræet: Er man heldig kan finde en figen på figentræet i haven, når sommeren er ved at være forbi.