Rådhushallen

I Rådhushallen afholdes valghandlinger, arrangementer koncerter, udstillinger og fester. Der er plads til ca. 1200 siddende gæster.

Den mest fremstrædende udsmykning i Rådhushallen er mellembygningens facade. Hallens vægge er rigt dekorerede. Glastaget forvandler samtidigt hallen til en overdækket gård. Både til højre og venstre af mellembygningen ses to store buer, der fører til henholdsvis Præsident- og Borgertrappen. I to af hallens hjørner ses springvand med løvehoveder, og placeret rundt om i hallen står buster af fremtrædende mænd: Arkitekt Martin Nyrop; Berthel Thorvaldsen; Atomfysiker Niels Bohr og eventyrdigteren H. C. Andersen.

Københavns historie
På tre af hallens vægge kan man i kridstensbåndet under Søjlegangen læse byens historie. Historien begynder med biskob Absalon, der byggede borgen 1167 og fortsætter frem til nedlæggelsen af Rådhusets grundsten 1894. På den måde er alle hallens fire sider, den sidste er Stadsarkivet, omgivet af historie. Rådhushallen selv danner også ramme for mange historier: her lå blandt andet statsminister Hans Hedtoft lit de parade; her gik Olsenbanden, da de filmede "Olsenbanden går i krig"; her sad Arnold Scwartzenegger, da byen afholdt COP 15.

Rådhushallen - byens torv
To tilbagevendende begivenheder, der bør nævnes er Håndværkerforeingens Medaljeuddeling, og når Bagerlauget holder "Kagens dag". Der bliver også afholdt valghandlinger i Rådhushallen. I l'øbet af et år bliver, der afholdt ca. 35 koncereter og lige så mange udstillinger.

Rådhushallen blev åbnet for publikum for første gang 1901, da man afholdt en udstilling om dansk kunst. Den 12. januar 1903 afholdt borgerrepræsentationen sit første borgermøde, og det skete i hallen. Arkitekt Martin Nyrop forestillede sig hallen som et torv, et samlingssted, hvor folk kunne handle. Det blev dog ikke til virkelighed.

Arkitektens inspiration
Helt overordnet er rådhuset inspireret af toscanas palazzo communales, i Firenze, Verona, Siena, for at nævne nogle af borgerslottene fra tidlig italiensk middelalder. Da vejret ikke er så gunstigt i danmark er gården i rådhushallen dækket med et glasloft. Glasset i den oprindelige overdækning var grønt katedralglas (fuld renovering og udskiftning af glasloftet skete 2013) og var i sin tid nordeuropas største ingeniørarbejde. I mange år hang der gardiner under loftet for at afhjælpe på lyden. Hallens springvand leder tankerne hen på en italiensk plaza.

​Hallen er 23,7 x 44,2 meter og 18,8 meter høj. Det samlede areal er 1048 m2.


Beethoven: Man syntes Beethoven var så genial, at man ville have ham med i Rådhushallen. Han sidder derfor på en af søjlerne.

Æresborgeren: Der er kun en person, der er blevet udnævnt til æresborger i byens historie, og det var Berthel Thorvaldsen. Med æren fulgte privilegier blandt andet skattefrihed. Det kan være det var, derfor det kun blev til én æresborger.

Den indre by: Rådhushallen var stor for sin tid og virker stadig stor i dag med sine19 meter fra gulv til loft. Det var så stort, at man opfattede den overdækkede hal med facaderne som en indre by. De første par år patruljerede rådhusbetjentene vagt inde i den den indre by.