Nat på rådhuset

Der er et rådhus, som de færreste kender.

Selv om man har været mange år på rådhuset og føler sig hjemme i ens egen afdeling, har man måske aldrig haft vejen forbi Linnedstuen eller rådhusets gamle køkken. Måske kommer man aldrig op på loftet eller ned til grundstenen? Og hvem kender rådhuset, som det tager sig ud om natten?

En nat på rådhuset er noget helt specielt. Rådhusbetjentene går sine vandte ture, og er man tilfældigvis tilstede på en mørk gang vil man se lygternes forvirrede dans mellem mure og ned af gangene i mørket. Man hører nøgler, der bliver sat i låsene og drejet rundt - så bliver der stille. 

Fra alle vinduerne ud til haven skimter man tårnenes sorte silhuetter. Måske en klar måne over murens stramme kant og man hører lyden af "Vægtersangen", der klinger ud - det sidste slag i natten.

Der er mennesketomt, med mindre der bliver afholdt et arrangement.

Ved sådanne lejligheder er bygningen alligevel så rummelig, at selv om der er 800 spisende, dansende og skrålende mennesker i hallen, så forsvinder de i rådhusets store form.

Vagten i bagporten er rådhusets vågeblus. Her er altid nogen, klar til at tage et opkald eller notere kollegaernes færden ude i byen. Det er her der skrues op for aktiviteterne når morgenen nærmer sig.
Kollegarne vender tilbage. Rengøringen kommer. Skraldemændende melder sig.

Og så møder I andre ind og jager natten ud af huset.