Muslingeskallen

Hvad har bunkere, fiskere og katolsk helgen til fælles? De er alle bundet sammen af muslingemotivet, som hænger skjult på Københavns Rådhus.

Rundt om på rådhuset, særligt i den store rådhushal og har arkitekt Martin Nyrop udsmykket med muslingeornamenter. Og kender man lidt til Nyrop ved man, at intet i byggeriet er tilfældigt. Så hvad laver de muslinger dér?

Naturligvis kan muslingen referere til Danmarks historik som søfarts- og fiskernation. Men der er også andre forklaringer med dybe rødder til blandt andet renæssancetiden og kristendommen.

I 1486 færdiggør renæssancemaleren Botticelli et berømt billede af gudinden Afrodite efter et gammelt standardmotiv kaldet Venus Anadyomene: Venus, der dukker op af havet. Nyrop var arkitektonisk inspireret af de italienske pallazzo communales, bystaternes borgerslotte og rådhuse. Billedet var et bestillingsarbejde til Medicifamilien, de berømte købmændsfyrster fra Firenze. Så det er ikke utænkeligt at arkitekt Nyrop har fået inspiration til muslinge-motiviet fra sin kærlighed til renæssancekunst.

Rådhuspladsen bærer tydeligt præg af inspiration fra italienske byers pladser, især torvet og rådhuset i bl.a. Siena. Oprindeligt havde arkitekt Nyrop, anlagt en skålformet, forsænket plads indrammet af granitborner, Muslingeskallen, foran Rådhuset inspireret af netop Siena. Muslingeskallen forsvandt under Besættelsen, da tyskerne planlagde at anlægge 3.000 bunkere i København, og derfor omdannede Rådhuspladsen til et goldt, betonlandskab fyldt med beskyttelsesrum. Rådhuspladsens bunkere blev fjernet i 1946.  

På kristne sarkofager kan man tillige finde muslingeskallen som et symbol på det livgivende aspekt af kvindekønnet. I kristendommen er perlemuslingen altså et Jomfru Maria-symbol. En anden tradition hænger sammen med apostlen Jakob. Han afbildes med en muslingeskal i sin hat. Alle, der kommer til hans grav i Sankt Jacob de Compostella, som en del af Camino de Santiago, får en muslingeskal som bevis fra pilgrimsruten.