Murerarbejde

Murstens og cement udsmykninger.

Arkitekt Martin Nyrop levede i en tid hvor han kunne have gennemført en "moderne" løsning. Ingeniørerne havde vist deres kunnen med Eiffeltårnet og utallige andre bygningsværker i stål, men Martin Nyrop, som selv var uddannet tømrer, ønskede et hus der fremviste det bedste indenfor traditionelt dansk håndværk. En del af den danske tradition er bygninger af mursten eller tegl. Martin Nyrops henter bla. inspiration fra Sorø klosterkirke og Rådhuset i Sienna, Italien.

Helt overordnet, bruger Martin Nyrop ikke kun murstenene til at rejse Rådhusets vægge med. Han sætter stenene sammen med lange bånd af hvide kalksten og får på denne vis skabt en både dekorativ og symbolladdet facade, i dannebrogs farver - dette var helt igennem et dansk hus!

Danmarks og Københavns historie, kultur, traditioner, viden, arbejde, materialer og natur bliver sat sammen på en både storslået, blændende, gennemtænkt og kreativ måde. Den tids moderne redskaber som stålbjælker, varmeforsyning, vand og elektricitet bliver intergreret - men ikke fremtrædende på bekostning af traditionerne. Det skulle i så fald være glastaget over hallen.

Dannebrogs farver kan være svære at få øje på idag hvor tidens snavs lejret sig på den hvide kalk og gjort selv isbjørnene sorte.

Der var håndværk der var ved at gå tabt, også på Nyrops tid: Knipplingsmønstre og broderier bruger han bl.a. til stukmønstre i lofter og vægge på Borgertrappen. På et par borde i repræsentationslokalerne på 2. sal tegnes mønstrene ind i bordpladerne som var de allerede dækket med dug. Hans interresse gjalt også textilerne. Bl.a tegnede han tæppet med Lindetræet der hænger i borgersalen, bag ved Overborgmesterens stol.
Martin Nyrop var også formand for Hedebo-selskabet.

Kunsten at bygge med mursten - her excellerer Rådhuset. Stålkonstruktionerne vinder frem omkring århundredeskiftet, men er stadig forholdsvis dyre. Som udlært tømrer ligger Martin Nyrops hjerte hos håndværkerne.

Noget tyder på, at Martin Nyrops idé med Rådhuset var, at manifestere den viden og kunnen som levede i kulturen, i hænderne på folket. Og som manifest står Rådhuset uimodsagt. Der bliver i den grad skabt, repræsenteret og præsteret håndværk i årene 1884 - 1905. 

Alt sammen holdt på plads, mellem Rådhusets første og sidste mursten, i alt 17.644.000 sten.