Moster Rigmor

Birgitte Nielsen: Om Moster Rigmor der var ung pige i huset hos Rådhusforvalter Kaarøe.

Tilbage i tiden boede Rådhusforvalteren med sin familie i en lejlighed på Rådhuset (parterre 57-61). Da Birgitte Nielsen var barn tog hun sporvognen efter skole ind på Rådhuset, hvor hun besøgte og blev passet af moster Rigmor. Da var Birgitte 7-8 år. Det var i de tidlige 1950'ere og der var ingen børnehave. Moster Rigmor arbejdede som ung pige i huset hos Rådhusforvalter Lauritz Kaarøe (30.06.1886-24.01.1956. Kaarøe hed tidligere Frederiksen, men tog navneskift 1908.) og hans kone Ulrikka (død ca. 1970). Det var på den tid rådhusforvalteren stadig "var noget" og verden var meget klasseinddelt. Rådhusforvalter Lauritz Kaarøe overtog efter rådhusets første Rådhusforvalter, Ernst Nyrop Larsen, der døde 1931.

I efteråret, den 24. oktober 2015, kom Birgitte på besøg og vi gik en tur forbi parterre hvor Rådhusforvalteren haft bolig. Moster Rigmor boede ved siden af køkkenet med kig ud til haven. Lejligheden lå med indgang ud til Rådhushaven (nedlagt1957 da H. C. Andersens Boulevard gjordes bereddere i forbindelse med den ny Langebro) På 1. sal lå familien Kaarøes fine rum. Tættest på Tivoliporten, husker Birgitte, boede Rådhusforvalterens gamle mor. Hun sad i det bagerste rum og var altid klædt i sort. 

Birgittes mor, Esther Thygesen, var damefrisør, hendes far var sporvognskonduktør med lange arbejdsdage og skiftende arbejdstider. Mor og far havde ikke tid til at passe Birgitte efter skole. Rådhusforvalteren accepterede ordningen med at Rigmor passede Birgitte og det var de meget taknemmelige over. Moster Rigmor var meget rar og passede godt på Birgitte. På Rådhuset var der også god tid og plads til at lege og gå på opdagelse. Rådhusforvalteren havde fire børn og der var ofte børn og børnebørn på besøg. Birgitte legede gemmeleg på gangene og brugte ofte paternostraen i baghuset. Rådhusbetjentene kendte alle børnene men lukkede øjnene hvis de bare ikke larmede. En gang blev en dræbt i paternostraen og så forstod Birgitte at hun ikke måtte lege i den mere. Juletræsfesten i Rådhushallen var en tradition som den tidligere Rådhusforvalter Ernst Nyrop Lartsen begyndt 1903. (Denne tradition holdt ved frem til 2000) Juletræsfesten var for Rådhusets ansatte og for Rådhusets sammarbejdspartnere og alle hjalp til. Birgitte husker det som et kæmpe juletræ som blev pyntet så fint og alle børnene fik gaver.

Moster Rigmor stiftede ikke selv familie. Birgitte husker at hun havde et godt øje til en betjent og at de gik og flirtede sammen ved juletræet. Birgitte gave Rigmor en seddel fra betjenten (dengang tænkte man "børn fortæller ikke noget"). 

Det var skummelt på lofterne. Der hang vasketøj til tørre og hun kunne høre duerne kurre på tørloftet. Stemningen var anderledes lys på linnedstuen hvor de stod og strøg tøj. I mens Birgitte fortæller husker hun pludselig to navne: Fru Blok, hun var oldfrue og Frk Grethe Frederiksen. Grethe Frederiksen var vegetar og meget spirituel. (Her er det muligvis tale om "Frederik", i så fald et øgenavn hun fik da hun selv blev oldfrue. Birgit Jørgensen som var Oldfrue indtil 2012 husker Frederik). Frederik fik navnet fordi hun ikke havde familie og børn, og fordi hun var meget mandhaftig, sagde man.

Moster Rigmor løste alle opgaver på den mest pligtopfyldende vis. Birgitte husker, at hver dag vurderede Rådhusforvalter Kaarøe og familien om de ville have mad fra kantinen eller om de selv skulle lave den. Moster Rigmor kom med madsedlerne til dem så de kunne vælge. Det var på den tid hvor man stadig spiste duer (fra duetårnet). Birgitte kunne ikke lide duerne. Hun spiste sammen med moster Rigmor i køkkenet. Som unge pige i huset spiste man ikke med familien. Da moster Rigmor været hos Rådhusforvalteren i 40 år modtog hun fortjenstmedaljen hos Dronningen. 1956 døde Rådhusforvalter Kaarøe. Hans kone Ulrikke ønskede at beholde Rigmor. Moster Rigmor flyttede med til Østerbro, Serritslevvej ved fælledparken. Ulrikke kunne nemlig ikke blive boende da tjenesteboligen på Rådhuset hørte til hendes mand. Rigmor gjorde rent men hun syntes ikke hun havde nok at lave. I mellemtiden har Rådhusforvalterens ældste søn, Mogens Kaarøe (1908-1991) haft en karriere på Politiken hvor han blev direktør. Han skrev også mange sange og revyer. Senere blev han chefredaktør. Igennem ham får Rigmor arbejde i Politikkens kantine i 1970'erne og så begynder hun, som Birgitte husker det, at lære nogle frække gloser. Men så er vi også nået frem til 1970'erne.

I forhold til lejligheden, ligner ikke meget sig selv. Trappen fra parterre til stuen er fjernet, dobbeltdøren fra gangen til Rådhushaven er muret til og døren til haven låst af. Haven er helt væk pånær blomsterbedet langs facaden. Der er ikke meget lejlighed over værelserne. Her er kontorer med moderne møbler og det er svært at huske hvordan her egentlig så ud omkring den fine familie. Birgitte husker at hun selv drømte om at arbejde på Rådhuset da hun var lille. Hun ville være kontorelev men så fik hun elevplads på den anden side af Rådhuspladsen hos forsikringselskabet Absalon.

Kommentar: En af de ting vi her på Rådhuset kan udlede af Birgitte Nielsens fortælling er nærmest en tidslinie over Oldfruerne på linnedstuen. Det skal lige siges at Linnedstuen flyttede fra parterre 3-4 op på loftet på et tidspunkt. Skabene, de høje hvide, fulgte med. 
Hvem var den første Oldfrue. var det fru Blok? I så fald kunne tidslinien se sådan her ud:

Fru Blok
Grethe Frederiksen
Birgit (vi mangler her efternavn men det kommer for Birgit Jørgensen kan fortælle om hende)
Birgit Jørgensen
Ruth Nissen
Maya Villadsen