Mosaikker

  • Billede: Mosaik i hvide og sorte sten der forestiller en blomst
  • Billede: Mosaik i hvælving i rådhushallen. Forestiller forskellige danske fisk på blå baggrund.
Mosaikarbejder på Københavns rådhus

Ved byggeriet af Rådhuset brugte man italienske håndværkere til at lægge gulvenes mosaikker.
Familierne Oderico og Carnera lagde gulvene, hvilket tog ca. to og et halvt år. De skabte nyt liv i en ældgammel tradition indenfor håndværksfagene hvor man laver "bevidste fejl".

Idéen er, at når man laver noget der nærmer sig det perfekte, må man passe på, så at man ikke kommer til at støde Gud - kun Gud er perfekt. mennesket er fejlbarligt og de bevidste fejl er bl. a. tegn på ydmyghed

Opgaven blev givet af brygmester Jacobsen fra Carlsbergbryggerierne som gave til Københavns nye Rådhus. Som en del af udsmykningen er der derfor i gulvet i begyndelsen af Søjlegangen tæt ved Magistratstrappen skabt mosaikker der forestiller humleplantens frugter.

Et andet sted, på første salen i baghusets repos, finder man en anden lille spidsfindighed. Her danner danner mosaikstenene en lille labyrint.

Der findes en række bevidste fejl på Rådhuset. Den bedste måde at opleve dem på, er ved at komme med rundt på en specialomvisning.

Familien Oderico bor stadig i Danmark og har op i vore dage handlet med fliser og mosaiksten. I forbindelse med en film for fjernsynet om Rådhuset i 2009, var barnebarnet på besøg og kunne fortælle om sin farfars arbejde med mosaikkerne.

 

Ønsker du at høre mere om husets historie, genstande og brug? Book en rundvisning her.