Messing

  • Billede: Griffen i messing vogter trappen og forhindrer mennesker, der kommer i urent trav at passere
  • Billede: Langs gelænderet på Præsidenttrappen finder man utallige messingsøjler fyldt med detaljer og snirkler.
  • Billede: Messinghåndtag med et lille indhugget hjerte i soklen.
  • Billede: Messingdetaljer på døren ud til haven. Messinget løber som et fint bånd hen over døren med dekorationer af blomster og mønstre
  • Billede: Messingudgave af byens våbenskjold med de tre tårne og en borger i porten, der står klar med et sværd. Over de tre tårne ser man en flot dekoreret krone.
Messingdekorationer på Rådhuset

Magistratstrappen eller Præsidentrappen har et fantastisk messinggelænder som går fra stuen op til 2. sal.
Rengøringsservice har opgaven at pudse og polere gelænderet. Det er et stort arbejde, som tager mange dagsværk, og hvor man må starte forfra når man er færdig, for at holde messingen skinnende.

Messing ser vi også i figuren af Griffen i stuen, i bunden af trappen og rundt omkring på dørbeslagene i hele forhuset.

Som en lille fodnote kan der fortælles, at da Rådhuset stod færdigt i 1905, mødte der 90 rengøringsdamer ind hver morgen fra kl. 06.00 - 11.00, kun med det formål at gøre rent og holde Rådhuset skinnende flot.
Der fandtes en bog, som kan findes i stadsarkivets arkiver, der bærer titlen "Konernes forsømmelser". Heri blev der noteret med nidkær pli, hvor der var noget at anmærke, og som ikke var gjort efter bogen.

Nogle af disse ting og meget mere kan du opleve vis du vælger en specialomvisning.

Ønsker du at høre mere om husets historie, genstande og brug? Book en rundvisning her.