Martin Nyrops svendestykke

  • Billede af arkitekt Martin Nyrops svendestykke, en bænk med intarsia
Birte Ræbild: Om Martin Nyrops svendestykke.

Birte Ræbild fortæller her historien om Martin Nyrops svendestykke fremstillet ca. 1869 om lidt om hans datter Ernestine. Fortællingen er skrevet som et brev:

Sindal, 26. marts, 2016

Martin Nyrops sofa – hans svendestykke og Ernestine
Fremstillet ca. 1869
Hos familien Nyrop og frem til 1969 hos Ernestine Nyrop, datter af Martin Nyrop
1969 til ca. 1974 hos Signe Ræbild, Kratgaarden, Ugilt
1974 til 2016 hos Birte Ræbild, Ø. Stensbæk, Hørmested
2016 til … Københavns Rådhus

Martin Nyrop blev først uddannet til tømrer og udførte som sit svendestykke en sofa med fine udskæringer og indlagt træ. Med sin lodrette ryg og hårde pude har sofaen en begrænset komfort, men har mange dekorative og fine detaljer.
Sofaen er færdiggjort ca. 1869 og befandt sig i familien Nyrops hus i Gentofte og efterfølgende i Martin Nyrops datters, Ernestines, lejlighed i Ordrup.

Ernestine og professorinden

Ernestine henvendte sig 1969 til Signe Ræbild, som hun havde et livslangt venskab med, og spurgte, om hun vil overtage sofaen, da Ernestine flyttede og ikke har plads til sofaen. Ernestines og Signes bekendtskab begyndte, da Signe (f. Larsen i 1912) fik plads som ung pige i Gentofte hos ”Professorinden og Frøkenen” i 1930. Da Signe senere begyndte at uddanne sig til husholdningslærerinde på Suhr’s Husholdningsskole, fik hun lov til at bo hos ”damerne” i Gentofte mod frit ophold og kost mod lidt morgenarbejde. En ny hushjælp, Dagmar, blev ansat og forblev hos Ernestine som ”husholder” hele livet og blev samtidig god ven af Ernestine og Signe. Ernestine var malerinde og fik stor betydning for Signe, som i sine erindringer har skrevet følgende:

”Professorinden og Frøkenen. Det blev senere til fornavn og du, og vi blev rigtige venner. Frk. Nyrop førte mig ind i kunstens verden og i musikkens verden og lærte mig en masse også om den kirkelige kunst – hun har udsmykket flere kirker – og hendes far var den kendte arkitekt Martin Nyrop fra f.eks. rådhuset. Ernestine blev min gode veninde også fremover, da Kratgaarden blev mit hjem. Hun besøgte os tit og nød de landlige omgivelser. Hun kunne vældig godt lide Far, og børnene holdt hun meget af og tog dem med og fortalte om alt i naturen. ”

Billede fra familien Nyrops hus i Gentofte. På forreste række Signe, Ernestine og Dagmar. Bagved står professorinden. Yderst til venstre Signes bror Ole og moderen Marie Larsen.
Efter nogle års arbejde som husholdningslærer blev Signe gift 1938 og boede på en gård i Vendsyssel, og både Ernestine og Dagmar holdt meget af at komme på ferie på landet – og alle i familien, som bestod af Signe, Villy og 3 børn, havde glæde af deres besøg. Døtrene Birte og Lis kom under deres uddannelser i København på besøg hos Ernestine og fik blandt andet serveret the, mens de sad i sofaen.

Ernestine havde et klart blik for sofaens kvaliteter og skrev i et brev til Signe om sofaen (5. april 1969):

’Kære Signe! Jeg vilde jo gerne høre, om ”faders sofa” kom i god behold over til jer! Jeg håber, at du ikke fortryder købet, men kan få den stillet op et sted hvor den passer (3-4 personer kan sidde i den – 1 kan sove på den). Men nyt betræk trænger den jo til og lidt ompolstring. Forleden skrev en fornuftig arkitekt i ”Kr. Dagblad” at der var ingen møbeltegnere, som tænkte på ”møbler til gamle mennesker!” Gamle skal ikke sidde i lave stole, men i høje (til benene) med ryg, der passer til deres ryg – ikke i lave ”skåle”, som de ikke kan komme op af! Og ikke i for blødt polstrede ”skumgummi”-sæder…’

I familien Ræbild har sofaen givet anledning til mange gode oplevelser og fornøjelige samtaler. Med placeringen af sofaen på Københavns Rådhus håber vi, at sofaen kan nydes for de visuelle kvaliteter mere end for siddeoplevelsen.