L.N. Hvidt

  • Billede: Kulstiftsportræt af Hvidt
  • Billede: Sort/hvidfotografi af en ældre Hvidt
  • Billede: Buste af L.N. Hvidt af H.W. Bissen
L.N. Hvidt var fra 1841–53 formand for Borgerrepræsentationen. Han var en af de vigtigste kræfter bag grundloven.

Lauritz Nicolai Hvidt, født 27.10.1777 studerede teologi og efter hans eksamen startede han som huslærer på Lindholm. Hvidts livsforløb skulle dog bære ham et markant andet sted hen. Han skulle blive en af Danmarks rigeste mænd og en af de bærende kræfter i udarbejdelsen af den danske grundlov.

Med faderens død i 1798 ændrede den unge undervisers liv sig hurtigt. Hvidt overtog sin fars profitable købmandsarbejde og viste sig hurtigt som en dygtig forretningsmand. Alt dette ændrede sig med Englandskrigene. Hvidts skibe blev beslaglagt, varerne konfiskeret og Hvidts stod nu økonomisk på bar bund.

Lediggangen skulle dog være kortvarig. I 1809 ansattes han som børskommissær. Året efter indtrådte han i kommissionen for fjendtlig ejendom, og 1812 blev han medlem af varekontrolkommissionen. Han havde dog ikke givet slip på købmandsgenet og i 1916 etablerede han handel, primært på St. Croix, på de dansk vestindiske øer (solgt til USA i 1917). Foruden de ovennævnte hverv og forretninger, drev Hvidt desuden en meget profitabel assurandørforretning (forsikring).

Hvidt var også det liberale politiske samlingspunkt og talerør i 1830'erne og 1840'erne.
Som medlem af de oplyste mænds forsamling, valgt førstegang i 1832, kæmpede Hvidt for en videre udvikling af valgretten og valgbarheden, navnlig blandt gårdfæstere, og talte varmt for pressens adgang til stænderforsamlingen.

I 1840 blev L.N. Hvidt valgt til medlem af borgerrepræsentationen og fungerede i perioden 1841–53 som dets formand. I denne stilling overbragte han flere gange kongen det københavnske borgerskabs ønsker. Denne ret havde borgerskabet vundet, under den svenske belejring, i krigen mellem Danmark og Sverige 1657-61.

Den vigtigste begivenhed i Hvidts politiske virke, skete i martsdagene i 1848. Det var borgerrepræsentationens ønske, at kongen skulle omgive sig med ministre, der nød nationens tillid. Som borgerrepræsentationens ordfører over for kongen, fik Hvidt til opgave at overbringe denne vedtagelse. L.N. Hvidt kom dog ikke til at gå fra rådhuset til Amalienborg alene. Både borgerrepræsentation og magistratet sluttede op om han, og bag dem fulgte en flere tusinde københavnske borgere. Vedtagelsen blev antaget af kongen.

Under de skiftende forhandlinger om det nye ministeriums dannelse, blev L.N. Hvidts navn atter og atter bragt op. Da martsministeriet blev en kendsgerning, blev Hvidt gjort til minister uden portefeuille.
Hvidt havde derudover en omfattende rolle i udarbejdelsen af regeringens grundlovsudkast. Og han placerer sig dermed, som en af de vigtigste figurer i etableringen af Danmarks første grundlov.

Lauritz Nicolai Hvidt døde d.16.3.1856.

Kilder:

https://denstoredanske.lex.dk/K%C3%B8benhavns_Kommune_(Forvaltningshistorie) 

Dansk Biografisk Leksikons 3. udgave 1979-84, redaktør Svend Cedergreen Bech.

En klygtig placering fra Nyrop

Det har siden det nuværende Rådhus' etablering været kutyme, at når regenten er på besøg i Rådhuset, skal denne forbi Formandens kontor for at skrive i gæstebogen. På Formandens kontor står kun et enkelt bord ud over skrivebordet, og gæstebogen har derfor kun denne ene logiske placering. Arkitekt Martin Nyrop har med en flot gestus til L. N. Hvidt placeret en buste af Hvidt på den modsatte side af dette bord. Dette kneb resulterer i, at når regenten bukker sig for at skrive i gæstebogen, bukker regenten samtidig indirekte for Hvidt, den centrale figur i tilblivelsen af grundloven, der satte en stopper for monarkiets enevælde. 

Ønsker du at høre mere om husets historie og brug? Book en rundvisning her.