Københavns Rådhuse gennem tiderne

Københavns Rådhus er det sjette i byens historie. Læs om de tidligere rådhuse gennem tiderne her.

Nuværende rådhus blev indviet den 12. september 1905. Til højre er der links til Københavns Rådhuse igennem tiderne.

I tidslinjen finder informationer om rådhuset og de begivenheder og politiske beslutninger, der udgik fra byens styre.

1883

  • 17. december. Professor Fenger kommer med et overslag på, at det vil koste 1 million kroner at opføre et nyt rådhus.

1885

  • 11. maj nedsættes et udvalg, der skal overveje opførelsen af et nyt rådhus.

1887

  • I juni vedtages det, at placere rådhuset på voldterrænet syd for Vesterbro Passage.

1888

  • Den Nordiske Industri-, Landbrugs- og Kunstudstilling finder sted i København, og Martin Nyrop tegnede bygningerne til udstillingen.
  • 4. juni henstiller udvalget, at maksimumbeløbet til opførelsen af et nyt rådhus er 2,5 million.
  • 1. juli udstedes indbydelsen til danske arkitekter om at deltage i skitsekonkurrencen om byggeriet af det nye rådhus.

1890

  • 31. januar kom der seks forslag af tegninger til konkurrencen om rådhuset.
  • Martin Nyrop kåres som vinder af konkurrencen og retten til at opføre byggeriet.

1892

  • Udgravningen af det nye rådhus starter.

1893

  • Fundamentet til rådhuset er færdiglagt.

1894

  • Grundstenen lægges.

1895

  • Skitserne til vægterfigurer (senere støbt i bronze) tegnes af Aarsleff.
  • Rådhuset skyder i vejret. På enkelte dage i september er der 226 mand på pladsen.

1896

  • Modellen til Absalon, udført af Vilhelm Bissen, bliver sendt til billedhugger Hans Christian Viggo-Hansen, som var tre år om kobber- og rammearbejdet.

1897

  • Den 4. februar dør blikkenslagersvend O. Petterson ved nedstyrtning fra forhusets tag.
  • Den 4. maj dør portner, Lillienborg, der fører dagbog over byggeriet. Lillienborg hænger blandt de mange hoveder i granit der dekorerer bygningen.

1898

  • 9. juli afholdes rejsegilde for det 105,6 meter høje rådhustårn.
  • Om efteråret leveres rådhusets fem klokker fra Tyskland. Efter gennemlytning må den store timeklokke sendes retur, da tonen er forkert.

1899

  • Byggeriet er over sommeren plaget af lockouter, strejker og store arbejdskonflikter. Konflikten hører op med Septemberforliget.
  • Rådhusforvalter Ernst Nyrop-Larsen ansættes.
  • I december placeres Agnes Slott-Møllers relief af byens ældste råd på sin plads i hovedindgangen med slagordet: "Saa er By som Borger".

1900

  • Borgmester Borup ringer med kvarterklokkerne en halv time fra midnat af ind i det ny århundrede.
  • Marts indsendes forslag om ekstrabevilling til udsmykning og inventar på 749,879 kroner, som Borgerrepræsentationen imødekommer.

1901

  • Statuen af biskop Absalon afsløres på 700 årsdagen for Absalons død. Statuen hænger på rådhusets facade.
  • 1. maj. rådhuset åbnes for publikum med en udstilling af Dansk Kunst. På dette tidspunkt er interiøret, vægpaneler og dekorationerne ikke færdige.
  • Københavns Bymuseum stiftes på Martin Nyrops initiativ.

1902

  • Borgerrepræsentationen holder sit sidste møde på Råd- og Domhuset.
  • Der bliver konstateret svamp i baghusets trægulve, som bliver brudt op.
  • Martin Nyrop kontakter Nationalmuseet for at få udleveret to ceremonielle paradesværd fra 1500-tallet, som bliver hængt op i Borgersalen.

1903

  • Borgerrepræsentationen holder højtideligt åbningsmøde.
  • Finansborgmester Borup ”rådhusets fader” dør den 24. januar.
  • Rådhushaven vedtages.
  • Det elektriske urværk sættes i gang.
     

1905

  • Festsalens talerstol og salonstole leveres fra snedkermester J.P. Mørck.
  • Rådhuset indvies den 12. september. Til aftenfesten ankommer 3600 gæster. 
  • Ifølge regnskabet lyder regningen for rådhusbyggeriet på 4,194,810 kroner og 18 øre. I den reviderede gennemgang fra 1907 hvor alle udgifter er med lyder opgørelsen 6,804,640 kroner og 6 øre.

1906

  • Digteren Holger Drachmann hyldes med fakkeltog og med en fest på Københavns rådhus den 10. oktober.

1908

  • Ved lov om kommunale valg den 20. april forøges borgerrepræsentanternes antal fra 36 til 42, forholdstalsvalg indføres, og valgretten udvides til kvinder.
  • Arbejdernes fællesorganisation skænker kommunalbestyrelsen bronzekummen, som er opstillet ved rådhusets hovedindgang.
  • Kunstneren Frølich som blandt andet stod for gobelinerne døde på hans 88-års fødselsdag.

1909

  • Kvinder vælges første gang ved borgerrepræsentationsvalget.

1912

  • Politikens Hus på Rådhuspladsen indvies.

1913

  • Ved borgerrepræsentantvalget i marts vælges 55 medlemmer, førhen var det 42.
  • De sidste hesteomnibusser mellem Kongens Nytorv og Rådhuspladsen erstattes af motoromnibusser.

1914

  • Lurblæsersøjlen fuldendes – søjlen er tegnet af Anton Rosen betalt af brygger Carl Jacobsen.
  • På Rådhuspladsen rejses for første gang "Byens juletræ". Der med elektriske lys blev tændt den 20. december.

1917

  • Der oprettes et 5. borgmester- og rådmandsembede. Borgmestrene skal fremtidig vælges efter forholdstal og på åremål.
  • Socialdemokratiet får flertal i borgerrepræsentationen ved valget den 13. marts.

1920

  • Borgerrepræsentationens flertal går i optog til kongen for at opfordre ham til dannelsen af et parlamentarisk ministerium.

1921

  • Arkitekten bag rådhuset Martin Nyrop dør.
     

1923

  • Dragespringvandet springer første gang.

1924

  • Bryllupssalen tages i brug. Salen ligger i mellembygningens første sal.

1925

  • De gamle bronzelurer lyder for sidste gang.
  • Bymuseet genåbnes i nye og større lokaler på rådhuset.

1928

  • 800-året for byens grundlægger biskop Absalons fødsel fejres foran rådhuset.
  • Rådhuspanderkagerne serveres for første gang under et belgisk kongebesøg.

1931

  • Fodgængertunnellen under Rådhuspladsen åbnes.
  • Den første lysreklame bliver opsat på Rådhuspladsen.

1932

  • Prinsen af Wales (den senere kong Edward VIII) ankommer til København for at deltage i en britisk kunstudstilling, der åbnes ved en festlig lejlighed i Rådhushallen.

1936

  • En skorstensmurer, Henning Olsen, klatrede i marts måned op til vejrhanen og fastsnurrede den. En ny vejrhane blev opsat i oktober.
  • Ved borgerrepræsentationens møder tages talerstolen i brug for første gang den 17. september; medlemmerne har hidtil talt fra deres pladser.
     

1937

  • Esben Andersenhelt anbringer en rød fane ved vejrhanen i forbindelse med demonstrationen for arbejde, frihed og brød i stedet for socialhjælp.

1938

  • Den 1. april ændres Københavns kommunale styre. Overpræsidenten, som var udpeget af kongen siden 1700-tallet. er ikke længere medlem af magistraten, der i stedet udvides med en overborgmester. Ændringen kom i stand efter at en række borgmestre, med Ernst Kaper i spidsen, havde henvendt sig til statsminister Stauning.

1940

  • Magistraten bestemmer 30. maj, at kommunens tjenestemænd og arbejdere ikke må holde ferie udenfor Sjælland.
  • Nytårsaften forløber i dyb stilhed; der var forbud mod afbrænding af fyrværkeri.

1943

  • Det underjordiske garderobe- og toiletanlæg under Rådhuspladsen tages i brug.
  • Der afholdes valg til Folketinget og landstingsvalg i 2., 3. og 5. landstingskreds den 23. marts ("valget for demokratiet").

1944

  • Indretningen af bunkers påbegyndes i "Muslingeskallen" foran rådhuset.
  • I juni er der folkestrejke: arbejderne i mange store virksomheder nedlægger i Storkøbenhavn arbejdet som protest mod spærretiden. Butikkerne lukker, telefon-, sporvogns- og jernbanetrafikken ophører.
  • Tyskerne lukker for gas, vand og elektricitet om aftenen; radioens udsendelser standses.
  • Den 2. juli opfordres alle til at genoptage den daglige gerning. Opråbet er underskrevet af blandt andet Københavns overborgmester og borgerrepræsentationens formand. Det meddeles efterfølgende fra tysk side, at gas, vand og elektricitet igen vil blive frigivet.
  • Ved en bekendtgørelse fra justitsministeriet henlægges politiets arbejde af civil og administrativ art i København.

1945

  • Kirkeklokkerne ringer i en time på befrielsesdagen, hvor tyske tropper trækker sig ud af landet.

1946

  • Ved magistratsvalget den 25. april bliver kommunisterne repræsenteret i magistraten med en borgmester og en rådmand.
  • Mennesker er samlet i den indre by, hvor der er fest på Rådhuspladsen, der fejrer årsdagen for tyskernes kapitulation.

1947

  • Sporvejenes omnibuslinie Rådhuspladsen-Amager åbnes 1. september.
  • Der indføres ensrettet færdsel på Strøget. Omnibuskørslen fra Rådhuspladsen til Kongens Nytorv føres ad gaderne parallelt ved strøget.

1948

  • Første spørgetime i borgerrepræsentationen finder sted den l. april.

1950

  • Vartov bygningen restaureres og ombygges og indrettes til bl.a. et soldaterhjem.
  • Winston Churchill og hans hustru besøger København. Churchill taler fra rådhusets balkon til store menneskemængder og hyldes hjerteligt. Churchilll modtager under sit ophold både Elefantordenen og den filosofiske æresdoktorgrad.

1951

  • Der etableres natbus ind til og fra Rådhuspladsen.

1952

  • Hurtigbuslinien Rådhuspladsen-Gladsaxe åbnes den l. marts.
  • Jens Olsens verdensur er færdigbygget.

1953

  • 50 Københavnske sporvogne med udvendige reklameskilte kører rundt.
  • Folketingets beslutter, at staten skal overtage Den kgl. Skydebanes bygning på Vesterbro. Borgerrepræsentationen beslutter, at den skal anvendes til Bymuseum, og at et ungdomshus skal rejses på grunden.

1955

  • Vestre Boulevard og Jarmersgade omdøbes til H. C. Andersens Boulevard. I anledningen af 150-året for H. C. Andersens fødsel.
  • 50-årsdagen for indvielsen af Københavns rådhus fejres den 12. september.
  • I anledning af Niels Bohrs 70-års fødselsdag den 7. oktober opstilles en buste af ham på Københavns rådhus.
  • Jens Olsens verdensur sættes i gang af Frederik IX.

1956

  • Københavns Bymuseum, der tidligere lå på rådhuset, indvies i den tidligere Skydebanebygning på Vesterbro.

1958

  • Vestvoldens frigivelse til offentlig park drøftes på et møde den 24. oktober mellem de interesserede ministerier, kommunen og Københavns stiftsamt.

1960

  • Statsminister H. C. Hansen dør og bisættes fra Rådhushallen.
  • Forsikringsselskabet Nye Danske af 1864 indvier nyt kontor på Rådhuspladsen.
  • I forbindelse med "Pariser-ugen" bliver Københavns Rådhus pakket ind i reklamer.

1964

  • Ministerpræsident Nikita Chrustjov fra Sovjetunionen besøger rådhuset.

1967

  • København fejrer 800-års jubilæum. På strøget sættes der et langbord op, og Rådhuspandekager serveres for borgerne.

1973

  • Omfattende restaureringsarbejder af bl. a. Rådhustårnet.

1979

  • Dronning Elizabeth den 2. af England besøger rådhuset 17. maj 1979.

1992

  • Folkefest på rådhuspladsen da landsholdet vandt EM-fodbold og blev hyldet fra rådhusets balkon.

1995

  • 50-året for Danmarks befrielse den 5. maj blev fejret med levende lys i alle vinduer mod Rådhuspladsen samt lys på alle kontorer i resten af huset.
  • Dannebrog blev hængt på balkonen under Absalon, ligesom rådhusbetjentene gjorde det i 1945.

1996

  • Udstilling i Rådhushallen: "Københavns Rådhus" i anledning af Kulturby 96.

1998

  • Kommunalreform hvor magistratsstyret erstattes med udvalgsstyre.
  • Borgerrepræsentationens formand afskaffes, og opgaven som ordstyrer overgår til overborgmesteren.
  • Rådhusforvalteren afskaffes i det opgaverne ændres og uddelegeres. Forvaltningerne overtager egne lokaler og rådhuset, som hører under KFF.

2005

  • 12. september fejres 100 året for rådhusets indvielse med en stor fest for indbudte i Hallen.
  • Rådhuset gennemgår omfattende renovering: gården bliver renoveret, festsalen får udskiftet gulv, danmarkstæppet i festsalen bliver restaureret, Magistratssalens vævede tapeter bliver udskiftet, Gobeliner bliver restaureret, Vinduerne i Magistratssalen og Gobelinværelset får UV-filtre.
  • 'Rådhusglasset' bliver fremstillet i anledning af rådhusets fødselsdag. Glassene bruges ved særlige arrangementer. De er fremstillet af Holmegaard Glasværk og designet af glaskunstneren Anja Kjær i samarbejde med Borgerrepræsentationens tidligere formand Martin Günter.

2008

  • Sølvklokken fra festsalens talerstol bliver stjålet under påsken.