Historien om Navnevæggen

Læs om det sæprægede monument over Københavns bystyre

I Københavns overborgmesters forkontor står Navnevæggen. Sirligt svungne røde blokbogstaver og tal pryder den hvidkalkede væg, der er kantet med gammel stuk. Her står bystyrets ledere optegnet. Listen går tilbage til 1660, hvor Hans Nansen den ældre blev den første præsident af København.

Den særprægede titel stammer fra Belejringen af København 1660 under Svenskekrigene. Som følge af borgernes indsats og byens succesfulde modstand mod svenskerne gav kong Frederik 3. Københavns borgere en række særprivilegier.

Byledelsen, dengang kaldet Magistraten bestod af 3-4 borgmestre og et skiftende antal (normalt 6-8) rådmænd, som alle var kongevalgte. Den borgmester, som var formand for magistraten, havde titlen præsident, og fra 1747 overpræsident.

Byens privilegier bestod i, at borgerskabet sammen med magistraten fik ret til at vælge 32 borgere blandt byens velstående købmænd, som i fællesskab med magistraten skulle varetage byens anliggender. Magistraten overtog senere byens forskellige borgmesterposter og de 32 mænd blev i 1840, hvor København fik sit første selvstyre, til nutidens borgerrepræsentation.

I 1938 ændredes styreformen i København, hvor posten som kongevalgt overpræsident ændredes til folkevalgt overborgmester. Traditionen med Navnevæggen fortsættes dog, og alle overborgmestrene skrives stadig ind her efter de overtog forpligtelserne fra overpræsidentembedet i 1938.

Teknisk set er kun denne yngste del af Navnevæggen rent faktisk en væg – overpræsidenternes navne var oprindeligt indgraveret i stukken tættere på loftet.

Efterhånden gik tiden dog, og man løb tør for plads, hvorfor man tog en ny vægflade i brug også for at markerer borgermagtens indtog fra og med den første overborgmester i 1938, Viggo Christensen.