Hellen Hedemann

  • Billede: Fotografi af Hellen Hedemann
Hellen Hedemann var overborgmester i to dage, d. 25.-26. oktober 2004.

Hellen Hedemann
25. maj 1953 -

Hedemann er uddannet farmakonom, efterfølgende arbejdede hun i Botswana og Zimbabwe fra 1978 til 1983. Inspireret af dette arbejde meldte hun sig ind i SF i 1984. Fra 1989 til 1993 var hun lægmedlem af den Videnskabsetiske Komité for Københavns og Frederiksberg Kommuner for SF. Hedemann blev cand.jur. i 2000. 

I perioden 1998 til 2005 var Hedemann medlem af borgerrepræsentationen og 1. næstformand. Den 25.-26. oktober 2004 var hun fungerende overborgmester i København efter Jens Kramer Mikkelsens afgang og indtil Lars Engbergs tiltrædelse. Hun er dermed den første kvindelige overborgmester i København og første overborgmester fra SF. Hun optræder dog ikke på navnevæggen over Københavnske overborgmestre.