Grundstenen

Grundstenen blev lagt 28. juli 1894.

Grundstenen er et rum der minder om en krypt. 

Af de tre mursten der står oprejst - som symbolsk danner de tre tårne i Københavns byvåben - har arkitekt Martin Nyrop sat den midterste og hans to nærmeste arkitekter Krone og Emil Jørgensen de to mindre sten ved siden af. ​Til byggeriet var der fire murermestre der hver lagde de fire vandrette sten. I alt er der brugt ca. 17,5 millioner mursten til Rådhuset.

"Gud give" er begyndelsen på Hans Christensen Stehns morgenpsalme fra 1589.

"Gud give os lykke og gode råd
sin nådes lys tilsende!"

Bag grundstenen er der et tilmuret indelukke hvor der ligger en glaskapsel. I denne glaskapsel ligger et pergament med navnene på alle dem der var med til at rejse byggningen.

Symbolet for "Tro, håb og kærlighed" er placeret centralt på grundstenen, bliver også benyttet andre steder, i samme udformning - det være sig hugget i sten, skåret i træ eller formet i kobber. Martin Nyrop udvælger dele af symbolet som når han fx bruger ankeret, symbolet for håb, i trappen indenfor den gamle fattigmandsdør og derved giver de fattige håb på vejen op til venteværelset (trappen benyttes ikke mere).

"Tro, håb og kærlighed" ses også støbt på klokkerne i toppen af tårnet der rejser sig 105,6 meter og hvis vægt hviler over krypten og grundstenen.

Højt der oppe, under vejrhanen, i kuglen ligger også en glaskapsel og indeni er finder man et pergament hvor man kan læse, vers 1, 2 og 4 i Davids psalme.


Arbejdskonflikter: Efter at udgravningen til Rådhuset startede i december 1892 gik der alligevel lidt tid før grundstenen blev sat. Det skyldtes store arbejdskonflikter i 1893 hvor arbejdsgivere og arbejdere lock-outede eller strejkede på skift.

Thustrup Hansen: Grundstenen har aldrig været brugt til andet end grundsten, undtaget den gang den populære borgmester Thustrup Hansen gik af; da brugte han grundsten som vinkælder i tre år.