Forhuset

Rådhusets forhus vender ud til Rådhuspladsen

Forhusets funktioner
Festsalen ligger på anden sal og har plads til 250 gæster. På første sal sidder Kultur- og Sundhedsborgmesteren. I stuen til venstre indenfor hovedindgangen ligger Oplysningskontoret. Til højre for hovedindgangen står - siden 1955 - Jens Olsens Verdensur. I kælderen ligger Rådhuskantinen.

Oprindelig sad Kultur- og finansborgmesteren på første sal og indtil ca. 2005 lå bryllupskontoret og legatkontoret i stuen. Rådhuskantinen var oprindelig tænkt som et værtshus. Her lå også Havnerådssalen i en periode.

Et palazzo communales
Arkitekt Martin Nyrop hentede idéen til rådhuset fra Italien. Forhusets facade, tindemuren og tårnet minder om Toscanas "palazzo communales". Der opstod en slags borgerstyre efter pestens hærgen i middelalderen. Ovenpå at Danmark fik Grundloven rejste Nyrop et dansk "borgerslot": Absalonfiguren på facaden er hentet fra Absalons grav i Sorø. Karnappernes kobberdrevne tage med trekanterne er hentet fra Lund domkirke. Trekanterne er forsvundet i Lund efter renovering.

Nyrops stil blev kritiseret, i sær af hans store modstander arkitekt Ferdinand Meldahl. Stilen kaldes skønvirke, som er et oprør mod klassicismen. Nyrop fik også kritik for udsmykningerne. Hvorfor skulle der for eksempel være isbjørne på taget?

Fest og fejring
Festsalen er placeret bag den gyldne figur af Københavns grundlægger, Biskop Absalon. I festsalen fejrer byen store begivenheder efter traditioner hentet fra Paris rådhus.
Tilbage i tiden fejrede man digtere som Holger Drachmann (1906) og Jeppe Aakjær (1929). I 1930'erne fløj to mænd til Kina og også denne bedrift blev fejret i Festsalen. Fra nyere tid skal nævnes festen, da fodboldlandsholdets vandt EM 1992.


Bevillingsnævnet: Eksempel på Nyrops kreativitet: På højre side af bygningens første sal - hos Kulturborgmesteren - lå bevillingsnævnet. Over buerne i vinduespartierne ses snapseglas og flasker.