Finansborgmestre

Finansborgmesteren var indtil oprettelsen af Overborgmesteren 1938 byens betydningsfuldeste borgmester.

Finansborgmesteren var indtil oprettelsen af posten som Overborgmester 1938 den betydningsfuldeste blandt borgmestrene i kraft af, at han havde hånd om kommunens økonomi. Posten havde en ærværdig status, der dog havde konkurrence som rådhusets førstemand både fra Borgerrepræsentationens formand og fra Overpræsidenten, magistratens formand.

Rådhusets fader
På vores nuværende rådhus hed finansborgmesteren  Borup i 1903. Borup var drivkraften bag opførelsen af Københavns 6. rådhus og man hyldede ham som "Rådhusets fader" da man afholdt borgermødet for første gang den 12. januar 1903 - To år før den fulde færdiggørelse af byens 6. rådhus. Men Borup nåede kun lige at blive fejret for sin indsats, for den 18. januar, kun seks dage efter borgermødet gik han bort. Den dag ringede man rådhusklokkerne til hans minde. Da byens styre flyttede fra det gamle rådhus på Nytorv og mistede Finansborgmesteren samme år indvarslede  det i dobbelt forstand "nye tider". Byens næste Finansborgmester blev "arbejderen", socialdemokraten Jens Jensen.

Opgøret 1938
Da stillingen som Overborgmester blev oprettet ved reformen 1938 lå det i kortene, at det var finansborgmesteren, der skulle overtage posten. på dette tidspunkt hed Finansborgmesteren Hedebol. Men der udspillede sig interne magtkampe i Socialdemokratiet. Da Viggo Christensen blev valgt, trådte Hedebol tilbage og forlod rådhuset. Hedebol var harm og bitter i sin kritik af partiet, som derfor lod ham ekskludere. På rådhusets søjlegang i Rådhushallen ses busten af byens første Overborgmester Viggo Christensen. Det var første gang borgmestrene flyttede op på 2. sal - før det sad alle borgmestre på 1. sal og anden sal var forbeholdt Formanden for Borgerrepræsentationen og Overpræsidenten.