Festsalen

  • Billede: En tom Festsal
  • Billede: Dronning Margrethe II vinkende på balkonen ud til Rådhuspladsen
  • Billede: Tre store vaser fra Bing & Grøndal og Den Kongelige Porcelænsfabrik, som de gav i gave til det ny rådhus
  • Billede: Festsalens mest markante udsmykning er baldakinen midt i salen. To Dannebrog flankerer stolene under Danmarkstæppet, dekoreret med rigsvåbnets tre løver og byvåbnet med en borgerkrone.
  • Billede: På væggen ud mod balkonen er placeret våbenskjold for de tidligere danske kolonier: Islands hvide falk, De Vestindiske Øer der blev solgt til USA i 1917, samt  Grønland og Færøerne der i dag har selvstyre, men er stadig med i Rigsfællesskabet
Festsalen bliver brugt til officielle modtagelser, større arrangementer, debatmøder, konferencer og forelæsninger.

Festsalens mest markante udsmykning er baldakinen midt i salen. To Dannebrog flankerer stolene under Danmarkstæppet, dekoreret med rigsvåbnets tre løver og byvåbnet med en borgerkrone.

Langs loftet hænger byvåbener for Danmarks købstæder i 1905. I forbindelse med genforeningen i 1920 kommer der fire købstæder til som får særplads på endevæggene.

På væggen over balkonen er kolonierne repræsenteret: Island, med den hvide falk, gjorde sig uafhængig i 1918, forblev en del af rigsfællesskabet under den danske indtil 1944, hvor Island blev republik. De Vestindiske Øer blev solgt til USA i 1917 for 25 mio. dollars og hedder nu ”Virgin Islands”. Grønland og Færøerne har selvstyre, men er stadig med i Rigsfællesskabet. Hvis de løsriver sig, er der kun hvalrostænderne tilbage.

Festsalen er rigt udsmykket og dekoreret med særlige stole og et par store skænke. Under opførelsen var det normalt at give gaver. Bing & Grøndal og Den Kongelige Porcelænsfabrik gav de meget store og flotte vaser, der pryder skænkene. Balkonerne i festsalens sider er blevet brugt til at have et orkester, der spillede musik. Idag bliver der mest underholdt med klaver, musikanlæg eller orkester fra Festsalens gulv.

Dørene til balkonerne er placeret ude på Søjlegangen.Træskærerarbejdet i den første dør viser en ung munk, der lytter til nattergalens sang. Den anden dør viser, samme munk, senere i livet, en gammel mand med svækket hørelse, der løfter hånden til øret for at høre sangen.

Festsalen markerer at København er Danmarks hovedstad, og at rådhuset repræsenterer hele landet. Festsalen udtrykker rigdom på baggrund af handel. Det mest markante udtryk for denne tanke er skjoldene for Island, Grønland, Færøerne og De Vestindiske Øer på væggen overfor Danmarkstæppet med ærespladserne til den kongelige familie. Rådhusets festsal henter traditionen om at fejre og hædre borgerne i byen fra rådhuset i Paris. I 1909 gik man med falkkeltog igennem København og fejrede Holger Drachmann på rådhuset. Her blev også fodboldheltene efter EM-guldet 1992 hyldet på balkonen.
 


Danmarkstæppet: Danmarkstæppet i baldakinen blev renoveret for ca. 3 millioner kroner 2005 hvor rådhuset holdt 100-års jubilæum.

Skjoldene: Da rådhuset var ved at blive færdigt henvendte kommunen sig til alle Købstæderne i landet og spurgte, om de ville give skjoldene som gave til det ny rådhus i København. Det gjorde de gerne, men som i alle gode historier, var der seks byer, der enten ikke svarede eller som var lodret i mod. Kommunen sagde så til sig selv, vi laver de sidste seks selv. Men de skar dem ikke helt så pænt, malede dem ikke helt så flot, og satte dem så op i skammekrogen, i salens hjørner over balkonerne og uden for alfabetisk rækkefølge!
 

Ønsker du at høre mere om husets historie og brug? Book en rundvisning her.