Egon Weidekamp

Egon Weidekamp var byens Overborgmester 1976 - 1989.

Egon Weidekamp
14. marts 1921 – 26. april 2000

Egon Weidekamp voksede op i et arbejderhjem på Viborggade, Østerbro i København. Som 19-årig fik han ansættelse i forsikringsselskabet ALKA (daværende Arbejdernes Livsforsikring). Han avancerede med årene og blev direktør 1961 og administrerende direktør 1963-76. Fra 1946-50 var han formand for Danmarks Socialdemokratiske Ungdom. Han blev indvalgt i borgerrepræsentationen 1952 og formand for samme 1970 - 1976. 1976 - 1989 var han Københavns Overborgmester. 1977- 1987 var han formand for Socialdemokratiet i København og sad i partiets hovedbestyrelse. Han var der udover medlem i en lang række bestyrelser.

Egon Weidekamp voksede op i en arbejderfamilie og under trange kår i et slidt boligområde på Østerbro med lokum i gården. I 1930′erne var Weidekamp som ung socialist aktiv i DUI, Socialdemokratiets uniformerede børnekorps.

Egon Weidekamp ønskede som politiker, at sanere Københavns brandfarlige og usunde boliger. Han skulle have været meget tilfreds da hans barndoms kareer blev revet ned. Men nogle af de saneringer han iværksatte, blandt andet omkring Sorte firkant på Nørrebro, fik folk på barrikaderne og der kom til gadekampe. Protesterne var massive og i det politiske spil måtte politiet indsætte store styrker for, at ”Egons plan” kunne gennemføres.

Slaget på Blågårds Plads
Da Egon Weidekamp var 14 år, i oktober 1935, deltog han i noget der senere fik navnet ”Slaget på Blågårds Plads”.
Fra Thomas Bo Pedersens biografi – Weidekamp – Portræt af en bykonge:

“En efterårs-søndag i 1935 halser Egon gennem København i det flotteste sæt tøj, han nogen sinde har ejet. Han er netop blevet borgerligt konfirmeret i Odd Fellow palæet, og han har så travlt, at han ikke har haft tid til at skifte. Der er konservativt møde på Blågårds Plads og udsigt til en konfrontation med støvledrengene fra KU. De nazi-inspirerede overklassedrenge skal være vagtværn ved det store politiske møde midt på Nørrebro.

Det går i fuld fart gennem byen på Egons nye cykel, konfirmationsgaven fra forældrene. De halvvoksne kammerater fra DSU har planlagt at vise KU’erne og deres voksne partifæller, at man ikke ustraffet kan holde propagandamøder midt i den rødeste bydel i København. Selv om Egon kun er en 14-årig DUI’er fra gruppe fem, så skal han også være med. Han er stor og stærk af sin alder, og han har for længst lært at slå fra sig hjemme i gården i Viborggade. Og så går han til brydning.”

 

Ungdomshuset
1982 gav Egon Weidekamp BZ-miljøet, nøglerne til Ungdomshuset og udtalte til B.T. ”De får et hus, og vi får fred”. De unge fortolkede det, som at nu havde de fået huset på Jagtvej 69, mens Overborgmesteren fastholdt at de kun havde fået brugsretten til huset. Den 25. marts 1985 besatte aktivister hans kontor på Rådhuset og politiet må bryde døren op for at komme ind. De anholder 38 aktivister.

Da Egon Weidekamp afgår, sagde han i talen, at der kun var to ting, han havde fortrudt i sin tid som Overborgmester - at han overdrog brugsretten til Ungdomshuset til BZ’erne og at han var med til at afskaffe sporvognene.