Bryllupssalen

  • Billede: Maleri hvor vi ser et træ i midten med fem mennesker neden under. Det forestiller et frieri.
  • Billede: Buste af Joakim Skovgaard
  • Billede: Maleri hvor vi ser to elskende ride væk til hest. Der flyver to fugle over dem og der står et træ i hver side af billedet.
Bryllupssalen blev dekoreret af maleren Joakim Skovgaard hvor der foretages ca. 6000 vielser hvert år. (2020)

Bryllupssalen består af en garderobe, et venteværelse og et mindre rum, hvor vielserne finder sted. Væggene er dekoreret med malede billeder, søjlerne er beklædt med mosaik, dørene i skind og i ventesalen hænger et vævet tæppe. Skovgaards motiver er taget fra gamle danske sagn, der omhandler frieri og bejleri. Belysningen blev oprindelig lavet af Poul Henningsen (PH), men er senere skiftet ud; møblerne, herunder stolene, er tegnet af Kaare Klint og tekstilerne af flere væversker herunder fru Harboe.

Bryllupssalen ​blev taget i brug til vielser 1933. Før 1933 blev lokalerne brugt til Stadsarkivets læsesal og med et lille bymuseum (1905-1926). Det var arkitekt Martin Nyrops idé at lave et bymuseum. Eftersigende betalte han af egn lomme for at skaffe den første udstilling, men meget snart var der pladsmangel i det lille museum. Samtidigt havde Rådhusforvalter Ernst Nyrop Larsen taget rådhusets loft og Rådhustårnet i brug til at samle artefakter fra byen, for at bevare byens historie. Forvalterens samling blev tvangskøbt af kommunen, som med udgangspunkt i hans samling skabte Københavns Bymuseum. Bymuseet, som begyndte sit liv inde på Rådhuset, flyttede omkring 1957 og har siden ændret navn til Københavns Museum. I 2015-16 flyttede Københavns Museum til Stormgade 18. Det åbnede i 2019.

Stadsarkivet har stadig kontor ud til gården bag bryllupssalen. 

Busten til minde om Skovgaard er en gave fra Kaare Klint, efter malerens død og opstillet i bryllupssalen 1943.
 

 


Fakkelen:
Et af Joakim Skovgaards børnebørn kunne fortælle, at sønnen måtte færdiggøre arbejdet, da Joakim Skovgaard blev syg. Fra sygesengen på Østerbro dikterede han, hvad der skulle ske. Sønnen tog turen mange gange for at udføre arbejdet efter faderens ønske.  Der var især et problem omkring en fakkel, der hænger mellem to unge mennesker på et af vægmalerierne, som voldte problemer. Da han endelig kom tilbage med en skitse Skovgaard kunne acceptere lød det: "Tak nu kan jeg få fred!" Skovgaard fik dermed opflydt sit sidste ønske - "inden lyset gik ud". Joakim Skovgaard døde i marts 1933. På billedet ser man i øvrigt hvordan faklen blevet malet om flere gange.

 

Ønsker du at høre mere om husets historie og brug? Book en rundvisning her.