Bryllupssalen

Bryllupssalen blev dekoreret af maleren Joakim Skovgaard. Der er ca. 5000 vielser på Rådhuset hvert år.

Beskrivelse
Bryllupssalen består af en garderobe, et venteværesle og et mindre rum hvor vielserne finder sted. Væggene er dekoreret med malede billeder, søjlerne er beklædt med mosaik, dørrene i skind og i ventesalen hænger et vævet tæppe. Skovgaards motiver er taget fra gamle danske folkesange der alle omhandler frieri og bejleri. Belysningen er lavet af Poul Henningsen (PH) og møblerne, herunder stolene, er tegnet af Kaare Klint. Det vævede tæppe samt gardinerne er af 


Stilart
Skønvirke; Nationalromantik.


Historik
Bryllupsalen ​blev taget i brug til vielser 1933. Før 1933 var det Stadsarkivets læsesal og med et lille bymuseum (1905-1926). Det var arkitekt Martin Nyrops idé, at lave et bymuseum og efter sigende lagde han også ud af egne penge for at skaffe den første udstilling. Meget snart var der ikke plads. Rådhusforvalter Ernst Larsen tog loftet og Rådhustårnet i brug. Initiativet blev senere til Københavns Bymuseum. Stadsarkivet har stadig kontor bag ventesalen. Bymuseet flyttede ud og lå siden 1957 på Vesterbrogade. 2010 skiftede bymuseet navn til Københavns Museum. 2015-16 flytter Københavns Museum til Stormgade 18 (bag Nationalmuseet).
Busten til minde om Skovgaard er en gave fra Kaare Klint efter malerens død og opstillet i bryllupssalen 1943.
2010 blev stolene ombetrukket med Niger Gedeskind; en ganske bekostelig affære - pris 800.000 kr. 


Inspiration
Nordisk mytologi


Meninger 
 


Anekdoter
Fakkelen:
Et af Joakim Skovgaards børnebørn kunne fortælle at hans søn måtte færdiggøre arbejdet da Joakim Skovgaard blev syg. Fra sygesengen på Østerbro dikterede han hvad der skulle ske. Sønnen tog turen mange gange og i sær var der et problem omkring en fakkel, der hænger mellem to unge mennesker på et af vægmalerierne. Da han endelig kom tilbage med en skitse Skovgaard kunne acceptere lød det: "Tak nu kan jeg få fred!" På den måde kommer historien til at handle om noget af det sidste Skovgaard ønskede - hans sidste vilje - "inden lyset gik ud". På billedet ser man i øvrigt hvordan faklen blevet malet om flere gange.