Bagtrappen og lysgangen

  • Billede: Begtrappen og lysgangen set fra stueetagen. Rummet er hovedsageligt udført i træ med mange detaljer skåret ind i.
  • Billede: Lysgangens første sal, hvor man især lægger mærke til de flotte lysekroner i jern.
  • Billede: Lysgangens anden sal, hvor man kan fornemme glastagets fantastiske lysindfald
  • Billede: Hvælving med malet tang-arter. Der er i baghuset malet forskellige arter af tang mange steder.
  • Billede: Bue med malede tangdetaljer.
  • Billede: Eksempel på de mange træudskæringer. Her ses byens våbenskjold med de tre tårne.
Bagtrappen ligger i baghuset.

Bagtrappen kaldes også lysgangen; der er skabt ovenlys til baghusets fem etager eller repoer. Især er øverste etage rigt dekoreret med udskæringer i træet. Igennem rummet mellem etagerne hænger store lysekroner i støbejern. Væggene er rigt dekorerede med søstjerner og tang.

Tangen

Et af de mål arkitekt Nyrop havde med rådhuset var at samle byens historie. København begyndte som et fiskerleje, og byen udviklede sig omkring Absalons borg. Men Nyrop fører historien helt op til samtiden (1905). I 1904 skrev en stor dansk pionær indenfor tangforskningen, Frederik Børgesen, en disputats om tang - det ser ud til at have givet inspiration til Nyrops valg af tangmotiver, som understreger byens maritime historie.

Læs mere om de smukke tangmotiver her.

Baghuset rummede fra begyndelsen begravelsesvæsenet på parterre, fattigvæsenet i stuen og Stadslægen på 1. sal. Højere oppe kom afdelinger for vej og teknik og øverst byudvikling, hvor man blandt andet havde en lyskopieringsafdeling, hvorfor der er en balkon der vender ud fra bagsiden af huset, hvor trykkene kunne ligge og tørre.

 

Ønsker du at høre mere om husets historie og brug? Book en rundvisning her.