Baghuset

Baghusets facade vender ud til brandstationen

Baghuset blev taget i brug allerede 1901. Det var omkring to år før borgerrepræsentationen flyttede ind og fire år før rådhusets indvielse 1905. I baghuset finder man kontorer på begge sidder af "Lysgangen". Tredje sal adskiller sig arkitektonisk ved at være konstrueret udelukkende af træ.

Funktioner
På tredje sal ligger Byudvikling. Anden og første sal rummer kontorer til Borgerrepræsentationen og Teknikforvaltningen.
I stuen sidder Socialforvaltningen. 
I parterre finder man Rådhusvagten.
 


Fattigvæsenet:
Socialforvaltningen hed oprindelig Fattigvæsenet og blev placeret bagerst i bygningen. Borgmestrene sad oprindelig på første sal. Socialborgmesteren kom dog til, ulig de andre, at sidde i stuen og bagerst i bygningen. Baghuset rummede oprindelig "livets bagside": her lå Fattigvæsenet, Stadslægen og Begravelsesvæsenet.

Balkonen: Der findes en "mærkelig" balkon på tredje sal. Det er på grund af Lyskopiafdelingen der var tilknyttet byudviklingsafdelingen. Balkonen på tredje sal blev brugt, da man skulle lyse kopierne. Dette er kun et lille eksempel på hvor moderne rådhuset var da det blev taget i brug 1905.

Opbakning: Borgerrepræsentationen har opbakningen i ryggen. Det er et udsagn der gælder den dag i dag: Borgerrepræsentationens medlemmer peger næserne mod forhuset i borgersalen, hvor de vedtager byens fremtid, men dem der skal udføre beslutningerne, fra embedsmænd til almindeligt kontorpersonale, sidder i baghuset.