Alger og tang

Ruth Nielsen: Om tang og algearter i rådhusets dekorative vægmalerier.

Blæretang og fertile skud, receptakler… I sommer blev det 22nde internationale SEAWEED SYMPOSIUM afholdt i København. 450 forskere fra hele verden besøgte Rådhuset. Her følte de sig hjemme omgivet af Nyrops havmotiver, men det der især fangede deres interesse var vægmalerierne af alge- og tangsorterne der udsmykker baghuset.

Blæretang og rødblad ses over dørene i baghusets lysgang. Man finder også specielle arter som carrageen-tang og vorte-tang mellem de mere almindelige arter.

Ruth Nielsen fra Naturhistorisk Museum har igennem et langt liv forsket i tang. Hun er 72 år og en international kapacitet indenfor forskningen. Vi gik en tur hvor hun udpegede arterne samtidig med, at vi prøvede at forstå hvorfor Nyrop brugte tangmotiver på Rådhuset.

Den gang Rådhuset stod færdigt1905 levede en stor algeforsker. Ruth lyser op når hun taler om ham:

”Det var Frederik Emil Christian Børgesen. Han var botaniker og algeforsker og skrev i 1904 en afhandling med titlen ”Om Algevegetationen ved Færøernes Kyster”.

Sammen finder vi ud af, at dekorationsmalerne ikke kan have tegnet og malet tangmotiverne ud fra fri fantasi. De må have fået arterne præsenteret. Man ser for eksempel  tangarter afbilledet på skiftende tider af året.

Inkluderede Nyrop samtiden i sit bygningsværk?

Vi ved, at Borgertrappens store tyr på vægmaleriet kom på fordi der var stort dyrskue i byen 1905. Vi ved, at han lod en betydningsfuld historiker beskrive Københavns historie på Rådhushallens vægge. Det er nærliggende at tro, at når det kom til alger og tang spurgte Nyrop Frederik Børgesen til råds.

Når man ser tangen i baghuset lyser mangfoldigheden og kreativiteten fra Rådhusets vægge. Rådhuset må have fremstået eksperimentelt og supermoderne i 1905 - helt med på tidens noder! 

(Kr - 2016)